Hæklede halskæder

Hæklede halskæder er et hyggeligt lille projekt, og bestemt anvendelige for både store og små.
Her følger en lille DIY vejledning på hvordan sådan en kan laves. Mulighederne er uendelige!

Materialer:
Garn efter eget ønske
Hæklenål svarende til dit garnvalg
evt. perler

Først skal du finde et mønster du kunne tænke dig på din halskæde. Jeg har til disse på billedet brugt dette meget populære kravemønster fundet på http://aalerusen.blogspot.dk/2012/07/hklet-krave-en-oversttelse.html .

Slå luftmasker op svarende til den størrelse du vil have den hæklede del af din halskæde i, husk at antal skal passe med mønsteret. Sørg for at din garnende har en god længde så du kan bruge den til at lave snor at binde af senere.
Til opskriften fra aalerusen som jeg har brugt, skal bruges 5 lm til første bue, 4 til hver af de efterfølgende buer og 2 til at vende på. Så jeg har til den lille syrenfarvede med 5 buer slået 23 lm op(5+16+2). Til den grå med 8 buer har jeg slået 35 lm op(5+28+2).
Følg opskriften til den har den størrelse du ønsker.
I sidste række har jeg valgt at lave fastmasker istedet for stangmasker mellem buerne, for at få lidt mere markante buer.

Hvis du afslutter sidste bue i modsatte ende af hvor din garnende fra starten er, kan du lave kædemasker langs siden af buen hen til den første luftmaskerække, altså der hvor din snor skal være.
Ellers kan du bryde garnet, hæfte enden og derefter hæfte garnet på luftmaskerækken i modsatte ende af hvor din garnende fra starten er. Du har nu garn på begge sider til at lave snore af.

Snorene til at binde med kan laves på flere måder.
– En kraftig snor som på den grå laves ved at lave luftmasker til kæren er en lille smule længere end ønsket og så lave kædemasker hele vejen tilbage.
– Den tynde snor som på den syrenfarvede er bare luftmasker slået stramt op på en lille størrelse nål.

Istedet for fasthæftede snore kan du også blot trække snoren igennem dine halvstangmasker i første omgang.

Når du har lavet dine snore kan du trække perler på som ønsket.

voila, du har nu lavet din egen hæklede halskæde 🙂

Del meget gerne dit resultat med mig på instagram ved at tagge mig @Lottetarpgaard eller at dele under #denæretingdk

      

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *